søndag, januar 29

Strikning

Jeg har i dag været på rundtur på nettet for at se om der var noget med strikning. Grunden til dette var at jeg i går snakkede med manden om, at jeg savnede at strikke, hvilket der ikke har været tid til med alle mine studier, og som mine billeder viser, har jeg strikket en del før jeg gik i gang med at læse til pædagog. Jeg må sige, at jeg er overrasket over hvor meget jeg kunne finde på nettet, der er web-grupper og mange flotte hjemmesider hvor folk skrive om strikning. Jeg kan ikke vise alle her, men nogle af dem jeg fandt ses her, og her.

Det hele startede med et link jeg tog fra Karin´s del.icio.us, og så var løbet kørt. Jeg startede med at kigge på Hjertet på vrangen, og da jeg var færdig havde jeg hentet 29 link til min del.icio.us, uha det er farligt *lol*. Mens jeg kiggede tænkte jeg, gad vide hvor de har lært at lave hjemmesider. Jeg har først fået kendskab til det gennem mine studier???. Nå, det kribler i fingerne og til sommer hvor studierne ikke kalder så meget, skal strikkepindene findes frem.

7 kommentarer:

Klokken 29 januar, 2006 18:16 , Anonymous Anonym sagde ...

Hej

Tak for de pæne ord.

Hvis du vil kan du sende mig en mail på im201959@yahoo.dk
så kan vi bedre kommunikere vedr. hjemmesiden.

Jeg kan se du allerede er godt i gang, så bare klø på. Jeg vil gerne hjælpe med hvad jeg nu kan.

Hilsen
Inge
(madsensstrik.blogspot.com)

 
Klokken 29 januar, 2006 19:56 , Anonymous Anonym sagde ...

Tak for besøget!! Jeg kender godt trangen til at strikke, den rammer mig hver dag, når jeg fx. sidder og leger med ungerne! :o) Man kan jo strikke, mens man ser tv, mens man kører i bus, mens man laver pandekager...og det er ren terapi, ren meditation. Så spring endelig ud i det igen, meld dig til Webstrik, så KAN du ikke lade være med at starte op på noget.

 
Klokken 29 januar, 2006 20:39 , Blogger asterix915 sagde ...

Hej Inge og Bettina

Tak fordi i svarede på det jeg skrev. Men det er ikke et spørgsmål om lyst, men der imod at døgnet kun har 24 timer. Og når man har fuldtidsarbejde på 48 timer i ugen, og samtidig studere til pædagog over nettet, så er der ikke tid til strikning endnu *s*.

Mange hilsner Lone

 
Klokken 30 januar, 2006 09:29 , Anonymous Anonym sagde ...

Hej Lone (så det er dét, du hedder *s*),

Glemte at sige om hjemmeside-sagen, at for det første kan man jo komme langt med en blog-skabelon, men personligt har jeg været på Nettet siden 1992, så interessen for hjemmesidelavning og HTML er næsten ældgammel. :o) Og ofte hjælper den naturlige nysgerrighed en meget langt i forhold til diverse kurser og lignende.

 
Klokken 30 januar, 2006 13:44 , Blogger asterix915 sagde ...

Hej Bettina og Lene

Ja det hedder jeg *s*, det står der i hvert fald på min profil *lol*. Så ved jeg hvem jeg skal henvende mig til hvis jeg får brug for hjælp.

Nytænkningen kommer ikke fra mig men fra Karin. Som jeg skrev "stjal" jeg et link fra Karins del.icio.us, og det var ikke nemt da hun har mange. Så vidensdelingen kommer derfra *s*

Lone

 
Klokken 14 februar, 2006 11:01 , Blogger Anne sagde ...

Hej med dig!
Kom via Malle i Californien, og Karin i Esbjerg her til din blog, og opdager, at du da i alle tilfælde én gang har besøgt min blog, som du linker til...
Jeg blev færdig som pædagog for små 4 år siden, og vil sige, at mit strikkeri er blevet kraftigt opprioriteret siden da, mens jeg læste fik jeg kun strikket småting, for lektier og 3 børn fyldte så rigeligt min hverdag!
Så mon ikke du kommer i gang igen, og strømper kan man vel godt ha' med til forelæsning ;-))
Mange hilsner Anne Stange

 
Klokken 15 februar, 2006 18:45 , Blogger asterix915 sagde ...

Hej Anne

tak fordi du kiggede forbi, og jo jeg skal nok få gang i pindene igen *s*. Som du skriver kan man strikke til en forelæsning, jeg har bare så travlt med at tage notater, så er det ikke så let :-)

Hilsen Lone

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start

The WeatherPixie