søndag, januar 29

Strikning

Jeg har i dag været på rundtur på nettet for at se om der var noget med strikning. Grunden til dette var at jeg i går snakkede med manden om, at jeg savnede at strikke, hvilket der ikke har været tid til med alle mine studier, og som mine billeder viser, har jeg strikket en del før jeg gik i gang med at læse til pædagog. Jeg må sige, at jeg er overrasket over hvor meget jeg kunne finde på nettet, der er web-grupper og mange flotte hjemmesider hvor folk skrive om strikning. Jeg kan ikke vise alle her, men nogle af dem jeg fandt ses her, og her.

Det hele startede med et link jeg tog fra Karin´s del.icio.us, og så var løbet kørt. Jeg startede med at kigge på Hjertet på vrangen, og da jeg var færdig havde jeg hentet 29 link til min del.icio.us, uha det er farligt *lol*. Mens jeg kiggede tænkte jeg, gad vide hvor de har lært at lave hjemmesider. Jeg har først fået kendskab til det gennem mine studier???. Nå, det kribler i fingerne og til sommer hvor studierne ikke kalder så meget, skal strikkepindene findes frem.

fredag, januar 6

Tanker


Så er det nye år begyndt, men der er godt nok laaaang tid til d. 1. april hvor fiskesæsonen begynder.


Men hvis jeg kender konen ret, så skal hun nok finde noget, jeg kan tage mig til *LOL*


Det kan vist kun gå for langsomt, de næste 2 mdr. og 25 dage..

The WeatherPixie